---
title: "Tilsyn med din BPA-ordning"
description: "Hvordan fører kommunen tilsyn med din BPA-ordning?"
date: "2023-12-07"
created: "2023-11-14"
---

[Hjem](https://bpa.silkeborg.dk/)

                    [Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)](https://bpa.silkeborg.dk/borgerstyret-personlig-assistance-bpa)

                    [Opfølgning og tilsyn](https://bpa.silkeborg.dk/borgerstyret-personlig-assistance-bpa/opfoelgning-og-tilsyn-2)

                [Tilsyn med din BPA-ordning](https://bpa.silkeborg.dk/borgerstyret-personlig-assistance-bpa/opfoelgning-og-tilsyn-2/tilsyn-med-din-bpa-ordning)



# Tilsyn med din BPA-ordning

Hvordan fører kommunen tilsyn med din BPA-ordning?

## Hvordan fører kommunen tilsyn med din BPA-ordning?

Vi har som kommune pligt til at føre tilsyn med din BPA-ordning. Formålet med tilsynet er at vurdere, om du fortsat er i stand til at varetage arbejdslederrollen og om du fortsat opfylder betingelserne for at modtage særlig støtte i form af en BPA-ordning, samt om du følger gældende regler for, hvordan din virksomhed administreres i praksis.

En BPA-ordning giver dig som borger en række rettigheder, men også væsentlige pligter i forhold til at BPA-ordningen forvaltes korrekt i henhold til gældende regler om blandt andet ansættelse, lønsats og arbejdsmiljø. Derfor er det væsentligt, at din evne som arbejdsleder/arbejdsgiver vurderes.

Tilsynet skal desuden sikre, at du som arbejdsleder tilrettelægger hjælpen og arbejdsopgaverne, som dine BPA-hjælpere skal udføre, på en tilfredsstillende måde og i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven.

Under tilsynet vil din rådgiver blandt andet se på, hvornår du sidst har foretaget en arbejdspladsvurdering, gennemført MUS-samtaler, afholdt personalemøder, gennemgået regnskab mv.

Du vil blive kontaktet af din rådgiver, når der skal føres tilsyn med din BPA-ordning.

I forbindelse med tilsynet af din BPA-ordning vil du blive bedt om at fremsende en række oplysninger, blandt andet følgende:    Oversigt over dine ansatte BPA-hjælpere og vikarer.

•    Oversigt over dine BPA-hjælperes sygefravær inden for det seneste år samt årsagerne til sygefraværet.
•    Vagtplaner for de seneste 3 måneder, hvor det fremgår tydeligt, hvornår din BPA-hjælper møder ind og får fri.
•    Referater fra de seneste 4 personalemøder du har afholdt.
•    Redegørelse af hvordan du afholder MUS-samtaler og hvor ofte.
•    En opdateret arbejdspladsvurdering (APV).

Der kan være behov for yderligere oplysninger i forbindelse med tilsynet
